Samarbejde - Hvordan?
Vi får løbende spørgsmål omkring måden at samarbejde. Her kan du svar på nogle af de spørgsmål, som vi ofte får stillet.
Har du andre spørgsmål, du gerne vil have afklaret, så kan du altid få svar helt uforpligtende hos salgsdirektør Claus Holm, tlf. 8743 3400, info@GoApplicate.com
Kan jeres konsulenter sidde hos os i en periode?
Ja, vi kan løse opgaver, hvor vi i kortere eller længere perioder sidder hos jer. Der kan være fordele ved begge muligheder, men ring og lad os få en snak om dine behov.
Hvordan foregår samarbejdet?
Vi matcher naturligvis vores medarbejderes kompetencer med den opgave, de skal løse. Men vi lægger også stor vægt på, at samarbejdet mellem os og kunderne fungerer godt. Inden samarbejdet for alvor går i gang, mødes vores medarbejdere fra GoApplicate derfor med de medarbejdere fra din virksomhed, som de skal arbejde sammen med. Både fagligheden og kemien skal nemlig passe.
Ved GoApplicate, hvad de snakker om?
Medarbejderne hos GoApplicate har i gennemsnit 10 års erfaring med udvikling af software. Og vores erfaringer spænder fra at udvikle en kommunikationplatform til et pantsystem for returflasker, over servicesystem til vindmøller og til mission-support system til F16 jagerfly. Vi har udviklet mange forskellige teknologier, og vores kunder kommer fra mange forskellige brancher (industri, medico, energi, miljø og forsvaret) Vi er en god blanding af ingeniører og dataloger. Ingeniørerne er mest teknisk og praktisk orienterede, mens datalogerne mere tænker i arkitektur og brugervenlighed. Det miks sikrer os, at vi kommer hele vejen rundt om en problemstilling, så den løses bedst muligt.
Er det dyrt, og kan I komme nu?
Det koster ikke noget at holde et møde, hvor vi og I undersøger mulighederne, og så plejer vi at kunne reagere meget hurtigt.
Dækkes de fleste behov ikke af et standardsystem?
Mange virksomheder ønsker at differentiere sig og oplever at standardsystemer ikke understøtter denne differentiering. Derfor bygger mange virksomheder egne systemer for at forstærke denne positionering, hvad enten det er de administrative processer eller styringen af de produkter de fremstiller.
Som eksterne tager det så ikke lang tid, inden I kommer ind i et projekt og leverer resultater?
Vi har investeret i metoder og processer for at sikre en hurtig opstart af en ny medarbejder, hvad enten det er en der flytter internt projekt hos os, det er en ny medarbejder hos os eller det er en ressource I tager ind fra os. Det er et af resultaterne af bl.a. vores Lean fokusering.
Hvad gør I, når I selv bliver presset af flere deadlines?
Når der opstår et tidspres på en deadline har vi indrettet en styring, som har forberedt projektet og den enkelte medarbejder på at kunne få hjælp hurtigt. Presset kan komme pga. at der opstår overraskelser, projektet ændrer karakter eller nogle af opgaverne er mere komplekse end oprindeligt estimeret. Vi oplevede alt for ofte, at det var svært for en kollega at hjælpe sent i et projekt. Derfor har vi nu brugt over 3 år på at tilgå opgaverne på en anden måde.
Hvad er den største udfordring ved at arbejde med Lean?
Den største udfordring ved at arbejde med Lean er ledelsens holdninger. Ledelsen skal være promotor for Lean og tilskynde medarbejderne til løbende at søge forbedringer. Lean er et spørgsmål om holdninger. Ikke holdninger som ledelsen prædiker, men som ledelsen får organisationen til at tage ejerskab på. Det er en holdning, som får dig til konstant at søge forbedringer.