Fokus På Forretningsfordele
I GoApplicate stræber vi hele tiden efter ny læring, så vi opnår højere effektivitet, bedre kundeservice, færre fejl og hurtigere levering. Det sker ud fra principperne i Lean.
Iteration frem for tradition
Det er vores erfaring, at traditionelle tilgange som vandfaldsmodellen ikke er effektive nok i forhold til vores fokus på at levere resultater hurtigt og i en høj kvalitet. I starten af et projekt, hvor forretningsbehovet defineres, er der i praksis så mange usikkerheder, at udviklingsbehovene ganske enkelt ikke kan forudsiges præcist nok.
BusinessFocusDevelopment®
Vi har derfor i stedet valgt at splitte vores projekter op og gennemføre dem i små iterative loops, hvor opgaverne og investeringsgrundlaget hele tiden evalueres og tilpasses forretningen og de aktuelle behov. Vi kalder vores metode BusinessFocusDevelopment®, fordi den netop tager udgangspunkt i, at det er forretningsfordelene, der skal styre projektet.

Fokusering, fremdrift og færre risici
Udbyttet ved arbejde med BusinessFocusDevelopment® er, at vi markant får reduceret risici tidligt i projektet, hvor usikkerhedsniveauet og omkostningerne ved at vælge forkert vej allerstørst. Via de løbende iterative loops og de hyppige afleveringer får vi gradvist opbygget erfaringer og bliver mere præcise i forhold til de specifikke ønsker. På den måde kan vi hele tiden tilpasse udviklingen til de aktuelle behov, ligesom vi kan begynde at levere værdi meget tidligt i projektet.
Dialog skaber resultater
Fælles vidensgrundlag og overblik er helt centralt i vores måde at arbejde på. Gennem hyppig dialog og visuelle virkemidler i form af GO-projekttavler og GO-projektkort sikrer vi, at alle projektdeltagere - på strategisk, taktisk og operationelt niveau - hele tiden kan følge projektet og bidrage med input og beslutninger, der hvor det er relevant.