IT Gazelle på vej til udlandseventyr

Først vil århusianske GoApplicate dog høste erfaringer fra en ny afdeling øst for Storebælt – virksomheden styrer mod nyt rekordresultat

Den nykårede IT-gazellevirksomhed GoApplicate i Lystrup ved Århus er på vej mod en ny vækstrekord og åbner en afdeling på Sjælland i januar 2010. På lidt længere sigt overvejer ledelsen også at satse på udlandet.

»Vi er lige nu i forhandlinger om, hvor vi skal placere os øst for Storebælt. Men København er nok det mest sandsynlige sted. Afgørende er, at vi kommer tæt på kunderne. Nu skal vi først lige høste erfaringer fra det nye kontor, inden vi etablerer os uden for Danmark. Tyskland bliver nok det første marked, men det er vi ikke skarpe nok til endnu,« siger hoved aktionær, Jess Kristensen, Go Applicate A/S, til dag bladet Børsen.

Virksomheden er vokset fra 20 til 30 ansatte på bare to år. Den er et levende bevis på, at IT-gazellerne nyder godt af, at den økonomiske krise har medført et massivt ønske om effektiviseringer i erhvervslivet. Netop antallet af IT-virksomheder er boomet på årets gazelleliste. »Vi kan godt nikke genkendende til de resultater, som dagbladet Børsens gazelleanalyse viste for nylig.

Vi leverer software til effektivisering af krævende arbejdsprocesser. Det er præcis den slags ydelser, som virksomhederne efterspørger i øjeblikket, fordi de er pressede af den økonomiske krise,« siger adm. Direktør Børge Witthøft, GoApplicate.

Venter ny rekord

Han forventer, at regnskabet for 2009 sætter ny rekord og giver virksomheden den anden gazellekåring i træk. Omsætningen ventes at vokse med 20 pct. i forhold til 2008, og indtjeningen følger med. Det høje gazelletempo ser også ud til at forsætte i 2010. GoApplicate oplyser ikke sin omsætning, men bruttofortjenesten voksede med 30 pct. til 13 mio. kr. i 2008 fra 10 mio. kr. året før. Samtidig blev overskuddet før skat næsten fordoblet til 2,8 mio. kr. i 2008 fra 1,5 mio. kr. i 2007.

Den 57-årige Børge Witthøft er netop tiltrådt som adm. direktør for GoApplicate, hvor han sidder i bestyrelsen. Børge Witthøft er tidligere koncerndirektør i Terma og har senest være adm. direktør i den nu lukkede højteknologiske virksomhed Atomistix i København.

Den hidtidige øverste chef for GoApplicate, Jess Kristensen, har valgt at blive ny strategidirektør med fokus på forretnings- og kompetenceudvikling.

»I lang tid har jeg følt et stort behov for at opprioritere netop de to områder i virksomheden. Men døgnet har kun 24 timer, så mange af ideerne er blevet i skuffen. Det får jeg tid til nu,« siger Jess Kristensen.

Børge Witthøft var Jess Kristensens første chef, da han som ung ingeniør blev ansat på Terma i 1994. Så der er både et stort tillidsforhold og en stor gensidig forståelse for hinandens forcer imellem dem.

Ud over at skræddersy softwareløsninger til effektivisering af produktionen i både store og små virksomheder står GoApplicate også for driften af dem. Virksomheden er på vej med nye løsninger inden for lean og var en af de første i IT- branchen til at ansætte eksperter i lean.

»Derfor er vi i øjeblikket ved at rekruttere to-tre nye softwareudviklere med den rette kombination af IT- og forretningsforståelse. Hos os er det ikke nok at være nørd. Man skal også kunne forstå kundens forretning,« siger Jess Kristensen.

Han ejer 90 pct. af GoApplicate, mens salgsdirektør Claus Holm ejer de sidste 10 pct. af aktierne. Virksomheden har netop skiftet navn fra Unigate – for ikke at blive forvekslet med den engelske fødevarekoncern af samme navn, når den vælger at satse på markeder